KONTAKT TIL KLINIKKEN


Du kan kontakte klinikken enten via vores hjemmeside, via telefonen eller personligt i skranken.

VIA HJEMMESIDEN ELLER VIA MIN LÆGE APP
På hjemmesiden kan du oprette dig som ny bruger og logge ind, hvis du allerede er tilmeldt.
Det er muligt at bestille tid til ikke-hastende konsultationer, forny recepter, stille enkle helbredsmæssige spørgsmål og få prøvesvar (røntgen, podninger, urinundersøgelser, blodprøver m.m.)
Vi tilstræber at svare dig hurtigst muligt. Du kan komme ud for, at vi skriver til dig, at du skal kontakte os. Det kan skyldes, at der til din ønskede konsultation skal afsættes mere tid. Det kan skyldes, at du skal møde i klinikken for at få den ønskede medicin. Du skal være opmærksom på, at din tid eller medicin ikke er godkendt, før du har fået en tilbagemelding fra os.
Ved fornyelse af recepter via hjemmesiden kan der gå op til 2 dage, før medicinen kan hentes på apoteket. Vi sender en bekræftelse, når recepten er afsendt.
Du har mulighed for selv at vælge hvilket apotek, du ønsker, at vi skal sende din medicin til.
Ex. Hvis du ønsker at hente det i Apoteksudsalget i Ringstedet, skal du skrive Ringsted Apotek som MIT APOTEK og i feltet bemærkning skal du skrive ringstedet.
VED AKUT BRUG FOR LÆGEHJÆLP SKAL DU ALTID RINGE.


VIA TELEFONEN:
Her kan du bestille tider, få svar på prøver og bestille medicin.
Enkelte prøvesvar kræver at du ringer i lægernes telefontid mellem 8 og 9. Recepter på afhængighedsskabende medicin bestilles hos lægen og afhentes i klinikken.
Hvis recepter fornyes over teltfonen kan medicinen hentes senere på dagen på apoteket. Der er også mulighed for at få medicinen bragt til Ringstedet. Medicinen skal bestilles inde kl. 12, hvis du ønsker at hente det sammen dag. Medicin til afhentning i Ringstedet vil kun være tilgængeligt i 2 uger.


VED FREMMØDE I SKRANKEN:
Her kan du bestille tider, få svar på prøver, aflevere prøver samt bestille medicin.
Du kan også afhente attester og forny recepter som kræver fremmøde i klinikken. Disse recepter kan sædvanligvis ekspederes med det samme.


AFBUD:
Hvis du ikke kan komme til en aftale, vil vi være taknemmelige for, at du melder afbud hurtigst muligt, så en anden kan få glæde af tiden.