Sidste nyt om HPV vaccinationsprogram.
I det danske børnevaccinationsprogram er HPV-vacciantion til piger og drenge der er fyldt 12. år gratis. For begge køn gælder det, at de skal have fået 2 vacciner inden det fyldte 15 år, hvor der skal være ½ år mellem 1. og 2. vaccine. Herefter skal der gives 3 vacciner.
Uanset hvilket program, men følger, anbefales det, at vaccinationerne er afsluttet indenfor ét år.
Vaccination mod HPV
Takket være en vaccine, der beskytter mod HPV-infektioner, kan piger og kvinder blive vaccineret mod livmoderhalskræft. Vaccinen beskytter mod de to HPV-typer, der tilsammen er skyld i 70 pct. af alle tilfælde af livmoderhalskræft. Den beskytter samtidig med også mod kondylomer.
Vaccinationen gives i armen over et halvt år - anden indsprøjtning gives seks måneder efter den første.
Som en del af børnevaccinations-programmet kan piger på 12 år blive gratis vaccineret. For at være dækket af det gratis vaccinationstilbud, skal pigen have de 2 vaccinationer inden for et år og inden hun fylder 18 år (mod tidligere 15 år).
Alle andre skal selv betale.
HPV og livmoderhalskræft
Livmoderhalskræft skyldes en virus, som hedder HPV. HPV er en fællesbetegnelse for mere end 100 forskellige typer virus, som hver har et nummer. Mindst 15 HPV-typer kan give livmoderhalskræft. De mest almindelige er HPV 16 og HPV 18, som tilsammen er skyld i 70 pct. af alle tilfælde af livmoderhalskræft i Danmark.
HPV smitter ved seksuel kontakt, og langt de fleste vil på et tidspunkt i deres liv blive smittet med HPV. I de fleste tilfælde forsvinder HPV-infektionen af sig selv. Men hos en lille gruppe kvinder bliver infektionen kronisk, og de kvinder har en øget risiko for at få livmoderhalskræft.
Hvert år får ca. 385 kvinder konstateret livmoderhalskræft i Danmark. Cirka 1/3 dør af sygdommen.
Cirka 15.000 kvinder får hvert år konstateret celleforandringer, som kan være forstadier til sygdommen. Hvert år bliver ca. 6.000 kvinder opereret for forstadier til livmoderhalskræft.
Screening er stadig vigtig
Selv om man er blevet vaccineret, er det vigtigt at deltage i screening for livmoderhalskræft. Vaccinen dækker nemlig ikke mod alle de HPV-typer, der kan give livmoderhalskræft.
Også unge kvinder bør lade sig screene hvert tredje år. Halvdelen af de kvinder, der får livmoderhalskræft, er under 45 år. I Danmark bliver kvinder inviteret første gang, når de fylder 23 år.